16.10.2017

Arbejdspladsen skal være up-to-date

“Det betyder meget at omgivelserne er i orden og ens arbejdsredskaber er up-to-date.”

I midten af september kunne vi byde endnu en smed velkommen til vores team. Stig er startet i rustfri-afdelingen og har haft en positiv oplevelse den første tid. “Det er nemt at falde ind herude og der er nogle rare mennesker i afdelingen.” Han er en mand af få ord, der har prioriteterne i orden. Som han siger: “Det er arbejdet først og kollegaerne bagefter.”

Selvom Stig er ung, er han et udpræget familiemenneske, og han bruger meget tid med sin 2-årige søn og sin kæreste. Han går også meget op i, at tingene er i orden på arbejdspladsen. “Det betyder meget at omgivelserne er i orden og ens arbejdsredskaber er up-to-date.”

Efter at være blevet kørt grundigt ind i rustfri-afdelingen, glæder han sig nu til at lave montage ude af huset. Han synes, det er rart med alsidige opgaver, selvom han har været på masser af montageopgaver før, bl.a. på vindmølleprojekter og endda på en burgerbollefabrik.

Seneste nyheder

07.10.2024

Hvor kan vi hente noget?

Direktør i Ålsrode Smede- & Maskinfabrik Brian Basse har i over 25 år været nysgerrig på virksomhedens energiforbrug og fulgt med i, hvordan det har udviklet sig.

Læs nyheden
23.08.2023

Smeden producerer sit eget nitrogen

Ålsrode Smede- og Maskinfabrik laver ikke kun smedearbejde. Virksomheden producerer nu også Nitrogen til driften af fiberskæreren ude i produktionen. Gasproduktionen er både godt for miljøet og en god forretning.

Læs nyheden