08.11.2018

Bov-porte står skarpe i orange og hvidt

Kunden skal finde det optimale tidspunkt at gå på værft, da det er en bekostelig omgang at docke en supertanker.

Det er imponerende, hvordan en omgang maling kan ændre et udtryk. De to bov-porte er vendt hjem fra deres malerbesøg, og står nu fuldstændig skarpe.

 

 

“Resultatet er blevet virkelig godt. Valget af farver kommer fra offshore-kunden, som også havde orange og hvid på de tidligere bov-porte, som disse skal erstatte. Jeg har da også sendt et par billeder til kunden af de nymalede bov-porte. Der er ingen tvivl om, at det er et stort projekt, som vi er stolte af at kunne løse,” siger projektleder Tomas Hougaard.

De to bov-porte har været igennem et langt produktionsforløb, og nu står de her – næsten klar til afgang. Det er dog svært at sige, hvornår præcis det bliver.

“Vi mangler blot at montere gangriste i den åbne flanke på begge bov-porte samt finpudse resultatet, inden de skal transporteres på værft. Hvornår de skal det, kan jeg ikke sige helt præcist, men en gang indenfor den næste måneds tid,” fortæller Tomas og afslutter:

“Det handler rigtig meget om den rette timing for kunden, der lige nu ligger ude i nordsøen ved Goliath-olieplatformen. De skal finde det optimale tidspunkt at gå på værft, da det er en bekostelig omgang at docke en supertanker. Mange parametre spiller ind, så det er en stor logistisk kabale, som skal gå op i en højere enhed”

Seneste nyheder

07.10.2024

Hvor kan vi hente noget?

Direktør i Ålsrode Smede- & Maskinfabrik Brian Basse har i over 25 år været nysgerrig på virksomhedens energiforbrug og fulgt med i, hvordan det har udviklet sig.

Læs nyheden
23.08.2023

Smeden producerer sit eget nitrogen

Ålsrode Smede- og Maskinfabrik laver ikke kun smedearbejde. Virksomheden producerer nu også Nitrogen til driften af fiberskæreren ude i produktionen. Gasproduktionen er både godt for miljøet og en god forretning.

Læs nyheden