Der er ingen tvivl om, at Lotte og Jonna har styr på sagerne. De er de første du møder, når du træder ind af hoveddøren, og faktisk kender de hinanden rigtig godt. Ikke alene har de arbejdet side om side i knap 10 år, så er de også svigermor og svigerdatter. Lotte har været ansat de sidste 10 år og Jonna kan fejre 40 års jubilæum næste år.
Makkerparret er firmaets blæksprutter og en slags altmuligtdamer. Jonna har lidt efter lidt overladt det største ansvar til Lotte, som bl.a. har ansvar for de timelønnede og fakturering. Jonna er den venlige stemme, du hører, når du ringer til os. Og hun træder altid til, når der er behov for det. Hun kender nemlig firmaet som sin egen bukselomme, da hun har været med helt fra starten.
De har altid nydt hinandens selskab og har intet problem med at adskille arbejde og privatliv. Men når man er gift med Leif og Brian Basse, så kan det dog ikke helt undgås, at der bliver talt lidt arbejde ved middagsbordet, men det sker også af ren interesse. Når der har stået ferie i kalenderen, så har de to også været makkerpar dér. Flere gange har de været på ferier sammen. Her får mændene lov til at pleje deres jagtinteresse, og kvinderne får lov til at snakke og hygge sig.
De har også set den udvikling, Ålsrode Smede- og Maskinfabrik har gået igennem de sidste 40 år. Da Jonna startede, var der kun Leif og en lillebitte virksomhed, der bl.a. lavede småting til landbruget.
Nu er vi mange flere medarbejdere, og det er ikke altid, de får lært dem alle at kende. De nyder dog stadig at snakke med kollegaerne over et par rundstykker eller eftermiddagskagen.
Jonna fortæller også, at hun er stolt over virksomheden og over at hendes søn, Brian, selv har taget initiativet til at overtage familievirksomheden efter sin far. Hun deler da også en sjov anekdote om, at han altid har haft en forkærlighed til robotter, hvilket han i den grad også får glæde af i dag.
Direktør i Ålsrode Smede- & Maskinfabrik Brian Basse har i over 25 år været nysgerrig på virksomhedens energiforbrug og fulgt med i, hvordan det har udviklet sig.
Læs nyhedenÅlsrode Smede- og Maskinfabrik laver ikke kun smedearbejde. Virksomheden producerer nu også Nitrogen til driften af fiberskæreren ude i produktionen. Gasproduktionen er både godt for miljøet og en god forretning.
Læs nyheden