13.11.2017

Friske øjne højner kvaliteten

I maj måned kunne vi byde velkommen til vores kvalitetschef Per Thøgersen. Hans fornemste opgave er at sikre, at vi har et velfungerende system og at de gældende kvalitetsregler bliver efterlevet. Gennem sit arbejde sørger han for, at der bliver faciliteret løbende forbedringer og korrigeret uhensigtsmæssige handlinger.

Hans bibel er ISO 9001, der er en international standard, som specificerer krav til kvalitetsledelsessystemet. Vi har været certificeret siden 2009, og det betyder først og fremmest, at vores produkter skal opfylde specifikke kundekrav og relevante lov- og myndighedskrav. For det andet går vi målrettet efter at styrke vores kundetilfredshed og løbende forbedre vores kvalitetsledelse, så den lever op til kravene.

Med en lang karriere som uddannet civilingeniør og en baggrund i vindmølleindustrien, har han mange gode kvaliteter at bidrage med. Han er en mand med styr på sagerne – ned til mindste detalje.

Gennem sin seks måneders ansættelse ved Ålsrode Smede- og Maskinfabrik, er han blevet positivt overrasket over den entreprenørånd, han har mødt. “Vi kan handle hurtigt, og det gør beslutningsprocessen kort. Man får derfor noget fra hånden,” afslutter Per.

Seneste nyheder

07.10.2024

Hvor kan vi hente noget?

Direktør i Ålsrode Smede- & Maskinfabrik Brian Basse har i over 25 år været nysgerrig på virksomhedens energiforbrug og fulgt med i, hvordan det har udviklet sig.

Læs nyheden
23.08.2023

Smeden producerer sit eget nitrogen

Ålsrode Smede- og Maskinfabrik laver ikke kun smedearbejde. Virksomheden producerer nu også Nitrogen til driften af fiberskæreren ude i produktionen. Gasproduktionen er både godt for miljøet og en god forretning.

Læs nyheden